tirsdag den 19. juli 2016

Det nye legetøj

Clara og Cordelia var med inde på Næstved Torv i lørdags. Det gik fint. Hvalpene tiltrækker altid en masse mennesker, der skal hilse på dem og det er jo helt perfekt.

Men ellers er lille Cordelia også rejst hjemmefra, så nu er der kun Clara Kluk og lille Cutie Pie tilbage. Det er godt nok lidt tomt og man går rundt og er lidt trist til mode.

Jo, forresten, hundene har jo fået nyt legetøj.

Jeg fandt et solidt hundebassin hos Zooplus.dk og nu hvor vi åbenbart skal have rigtig sommer et par dage, vil det være helt perfekt til dem.

Så det blev hurtigt pakket ud og sat op. Problemet var bare, at Frede har lånt min vandslange til sine køer, så jeg måtte nøjes med en lille vandslange på to meters længde og bassinet står 7-8 meter ude på græsset.

Løsningen var en meget lang stråle, der sprøjtede lige dele i bassinet og lige dele udenfor bassinet  - til stor fornøjelse for Bogart.


Bassinet fyldes

Bogart morer sig med at hapse vand.



Bette har indtaget bassinet.

søndag den 10. juli 2016

Lidt familiefotos


Lille Conrad flyttede hjemmefra i fredags - snøft, man vænner sig aldrig til det - så der er kun de tre piger tilbage. 


Onkel JoJo, Cutie Pie, onkel Bogart, mor Bette og onkel Albert til højre. Og en halv hvalp.

Et par onkler og Cutie Pie og Cordelia

Lille søde Cutie

Charmerende Cordelia.

Cutie Pie og Clara med mormor Bindie bagved.



Mot Bette, lille Cordelia i midten og onkel Bogart til højre.




lørdag den 2. juli 2016

Afslutning i kreds 5

I onsdags var der afslutning på ringtræningen i DTKs kreds 5 med grillpølser og vand, og en masse hyggelige hundemennesker og hunde i alle størrelser og farver.

Hvalpene var med selv om det er lige tidligt nok med ringtræning og de knap nok kan gå i en line endnu.
Men de blev placeret i en hvalpegård ved siden af et kuld engelsk toy terrier hvalpe på samme alder som vores varyler.

Det var en god oplevelse for de små. De fik hilst på både børn, voksne og hunde.

Det eneste de ikke var begejstret for, var at køre i bil, så det skal trænes noget mere.





Lille Cutie har fundet sig en ven.