Det nye legetøj

Clara og Cordelia var med inde på Næstved Torv i lørdags. Det gik fint. Hvalpene tiltrækker altid en masse mennesker, der skal hilse på dem og det er jo helt perfekt.

Men ellers er lille Cordelia også rejst hjemmefra, så nu er der kun Clara Kluk og lille Cutie Pie tilbage. Det er godt nok lidt tomt og man går rundt og er lidt trist til mode.

Jo, forresten, hundene har jo fået nyt legetøj.

Jeg fandt et solidt hundebassin hos Zooplus.dk og nu hvor vi åbenbart skal have rigtig sommer et par dage, vil det være helt perfekt til dem.

Så det blev hurtigt pakket ud og sat op. Problemet var bare, at Frede har lånt min vandslange til sine køer, så jeg måtte nøjes med en lille vandslange på to meters længde og bassinet står 7-8 meter ude på græsset.

Løsningen var en meget lang stråle, der sprøjtede lige dele i bassinet og lige dele udenfor bassinet  - til stor fornøjelse for Bogart.


Bassinet fyldes

Bogart morer sig med at hapse vand.



Bette har indtaget bassinet.

Kommentarer