onsdag den 7. november 2012

Mere om Albert

At Albert ikke er så klog som jeg nok godt kunne ønske mig, er et uomtvisteligt faktum.

F.eks jager han ethvert tegn på lyspletter. Rammer solen mit ur flipper han helt ud og den stakkels lysplet jages til den opgiver og forsvinder igen :-)
Det kan også være rimeligt vanskeligt at gå ude i haven med en lommelygte - ja gæt selv hvorfor :-)

Hans ubønhørlige og kompromisløse jagt på uskyldige lyspletter resulterede til sidst i, at vi måtte fjerne en af de der gammeldags discokugler (dem med en masse minispejl klistret på en kugle), der hang ude på terrassen i sommer, fordi hans hjerne var ved at bryde sammen på grund af de flere hundrede lyspletter der dukkede op, hver gang solen skinnede og ramte kuglen.


Øjenlysning

Det er et stykke tid siden jeg sidst har skrevet noget her. Ikke fordi der ikke er sket noget - det kan ikke undgås med hunde i huset - men energien har ikke været der og ordene skal jo være til stede i hovedet hvis der skal noget ned i tastaturet. MEN:  Vi har fået overstået øjenlysningen af de tre små.

Bindie, Albert og Annabelle blev stoppet i bilen og af sted drog vi til den flinke dyrlæge, hvor de alle tre blev dryppet i øjnene med noget stads, der får pupillerne til at slappe af.
Ikke fordi det på nogen måde hindrede Annabelle i sine energiske fremfærd. Alt skal undersøges og alle skal hilses på. Hun er den gladeste og mest nysgerrige hund vi nogensinde har haft i huset og det bliver trods alt til nogle stykker med årene. Så når vi har hende med til dyrlægen skal der bare undersøges ting! Og hilses på mennesker! og andre hunde! Og trapper! Stole! Fodersække! Hylder! Nye mennesker! Nye hunde!

Endelig bliver hun lidt træt - ikke meget men i hvert fald lidt træt og skal på skødet hos mig. Der sidder hun længe og troner mens intet forbigår hendes opmærksomhed. De to andre sidder hos Frede og giver et brum fra sig hvis de synes at en hund overskrider privatsfæren.  Der er ikke nogen, der skal komme her - nej.

Endelig bliver det vores tur og vi myldrer ind alle sammen.

Albert vil (naturligvis) ikke - som mors erklærede tøsedreng mener han selv, at de eneste håndspålæggelser, han skal udstå, er venlig kæl og nussen på bryst og bag ørerne. At en fremmede dyrlægemand vil glo ham ind i øjnene er enormt grænseoverskridende for ham og han forsøger alle mulige krumspring krydret med en masse afværgesmaskeri, at kravle op i armene til mig.

Man lærer en hel del om sin hund med sådan en undersøgelse - havde han været aggressiv af natur, havde han forsøgt at bide dyrlægen for at slippe ud af situationen,  men det gjorde han ikke - ikke engang et brum blev det til - i stedet smaskede han det bedste han havde lært, for at fortælle, at han ikke mente noget ondt men at han altså ikke kunne lide det, der skete.

Annabelles tur. Hilse hilse og fandt sig ellers i det hele - garneret med en masse smaskeri.

Bindie/grisen: Har prøvet det før - så der var ikke nogen problemer.

Endelig færdig og flokken kan drage hjem igen, heldigvis alle tre erklæret fri for PRA.