søndag den 9. juni 2019

Dot er blevet dansk champion.


Dot er til vores store glæde blevet dansk champion. Hun er en af den slags hunde, der normalt er en stor undskyldning overfor alt og alle, men langsomt er hun blevet mere og mere sikker på sig selv og har fået selvtillid.
Og det er da også lykkedes for hende at få to certifikater samlet sammen, så vi kun manglede det sidste og afgørende cert, da hun fyldte to år.

Så glæden var stor, da hun på Dansk kennel Klubs national udstilling i Nykøbing Falster både blev bedste tæve, fik certifikatet og endda blev Bedst i Racen - BIR.

Glæden blev ikke mindre af, at lillebror Eddie blev bedste junior, bedste hanhund, fik cert, juniorcert, og blev Bedst i Modsat køn - BIM.

Det sidste er en ekstra glæde, for guderne skal vide, at Eddie ikke har været nem at arbejde med. Han er kun et år gammel og har de sidste 4-5 måneder været i det, vi kalder for spøgelsesperioden - en tilstand, hvor hvalpen/unghunden er mere sårbar og lettere at forskrække.

Han er heldigvis langsomt ved at komme ud af denne periode igen takket være lige dele ringtræning, unghundetræning og nogle fabelagtige dygtige hundefolk i Dansk terrier Klubs Kreds 5.

Alt dette udmøntede sig i hans fantastiske placering i Nyk. F.

Dkch First Mate's P R Double Dot. 





First Mate's P R Eddie - 1 år gammel.

Eddie