VI SØGER NYT HJEM TIL DOLLY 

Vi er uendelig kede af det, men vi er desværre nødt til at finde et nyt hjem til vores Dolly.

Dolly er en 3 år gammel parson russell terrier tæve.  Vi har taget imod hende, da hun blev født, så vi har kendt hende hele hendes liv. Hun er sød, sjov, lidt for opfindsom ind i mellem – og lidt dum, når hun får rodet sig ud i noget, hun ikke kan finde ud af at klare selv.

Hun er et stort legebarn.

Hun skulle have haft sit første kuld hvalpe i år, men  da vi fik hende øjenlyst før parring, dukkede der en enkelt plet op i hendes ene øje.

Det bliver sandsynligvis ikke til mere end den ene plet men da det kan være arveligt, vil vi ikke bruge hende i avlen.

Derfor er hun blevet steriliseret og skal ud i et nyt hjem hvor hun kan blive forkælet og opleve noget nyt.

 

Hun er dansk champion og var med os på Bornholm sidste år, hvilket hun var vældig glad for. Hun er nem at rejse med.

Hun kan springe ret højt, derfor skal et havehegn være mindst 150 cm højt.

 

Hun er terrier med alt hvad det indebærer, så det vil ikke være så smart at have andre kæledyr i huset samtidig med hende. Hun har jagtinstinkt, hvilket betyder, at det ikke er smart at slippe hende løs ude i det fri. Det vil også være klogt, hvis naboens kat holder sig væk.

 

Hun har taget godt imod hvalpe men hvordan hun vil tolerere voksne hunde må komme an på en prøve. Hvis der er en hund, der siger bandeord til hende, svarer hun igen med større bandeord. Hun er terrier.

 

Her i huset lever hun sammen med de andre hunde, undtagen hendes mor. De to kan bare ikke lide hinanden.

Ellers kan vi fortælle, at hun er sød, sjov, ikke altid særlig klog, vant til at sove i sengen og sofaen, hader lyden af boremaskine elpisker eller lignende, er glad for mad som hun gerne stjæler fra bordet, hvis man efterlader det uden opsyn.

Elsker at være ude, og skal trimmes et par gange om året. Hun vil sandsynligvis elske agility eller andet med fart på.

Det vil være en fordel, hvis man kender til racen i forvejen.



Kommentarer