BAER test


Da vi planlægger at få et kuld hvalpe på Bette, skal hun også testes for diverse ting og sager, bla. en høretest, blandt indviede kaldet en BAER test ( brainstem auditory evoked response). Hvad det skal gøre godt for, kan man læse lidt mere om her:  BAER-test - Høretest på hund

Da den slags kun foregår på en dyreklinik på Sjælland, måtte vi hanke op i Bette-dyret og drage ind til den store hovedstad København (for os, der ikke bor indenfor hovedstadsområdet, er alt nord for Køge København), nærmere bestemt Husum Dyreklinik, hvor Bette behørigt blev afleveret til det søde og dygtige personale. Hvorefter Frede og jeg drog på en lille frokosttur inde i København.

En times tid senere ringede dyrlæge Marianne og kunne informere os om, at det så fint ud. Så vi var glade og kunne hente en lige så glad lille hund.


BAER test for First Mate's P R Babette.




Kommentarer