Stakkels lille Bogart

Vores stakkels lille Bogart er temmelig handicappet lige for tiden og skal være det de næste par uger.

For 2 uger siden hørte vi et hyl ude i haven. Det var hen ad eftermiddag/aften  tid og det var ved at være godt mørkt. Hvalpene var ude i haven og pludselig lød der et hyl - et anderledes hyl end bare de sædvanlige hyl når de hiver hinanden i ørerne eller hvor de nu bider hinanden i leg.  Det her var et det-gør-vanvittigt-ondt-hyl.

Vi for derud og hvalpene kom glad løbende hen til os - undtagen lille Bogart,der kom humpende på tre ben. Op på bordet, hvor han blev undersøgt. Der var intet at mærke, så vi regnede med, at han bare havde slået sig som de jo gør når det går vildt for sig.

Men efter en meget urolig nat, hvor han ikke kunne finde ro og han havde tydeligvis ondt, var der kun een ting at gøre (selvfølgelig lørdag morgen - sådan noget sker altid op til en weekend - det er en naturlov) og det var at få ringet til dyrlægevagten.

Den flinke dyrlægevagt undersøgte benet (det højre bagben) og da der blev taget et røntgenbillede af lårbenet viste det et nydeligt brud på lårhalsknoglen.

Det ville koste i omegnen af 17.000,-  solide danske kroner at få ham opereret og som dyrlægen ganske ærligt pointerede, så var Bogart ikke så meget værd. Og vi havde jo ingen sygeforsikring på hundene.

Men sådan ser vi ikke på vores hunde. 17.000,- er en forfærdelig masse penge men når man har taget imod lille Bogart da han blev født og set ham vokse op, udvikle sig og blive en sød og køn lille dreng, så kan man ikke gøre den slags op i penge. Så vi betalte for en operation , hvor han fik opereret en skrue ind i knoglen. Operationen gik godt og forløbelig er der gået 2 uger, hvor det godt nok har været noget af et arbejde, at holde ham i ro, for han er jo en hvalp endnu og vil gerne lege.

Han har lært at sove i bur og i starten, da han havde mange smerter lige efter operationen, opholdte han sig også mest i bur, både for at holde ham i ro og for at beskytte ham mod de andres interesse og vilde leg.

Men nu er han til strækkelig stabil på benet til at han får lov til at gå rundt og han har ikke længere smerter.

Om 2 uger er der gået 4 uger og så skal vi have taget nye røntgenbilleder af det

Og uheldet? Vi ved det ikke med bestemthed, men vi formoder, at han er væltet ned af en stabel tørveklyner (brúges bla. til at bygge surbundsbede med) jeg har stående og som de har moret sig med at klatre rundt på nogle af stablerne er mindst en meter høje og de står sammen med nogle store kampesten fra vores ombygning i huset. Han er formentlig faldet ned og har ramt en af stenkanterne med hoften.





Kommentarer