Det er altid med en vis form for nervøsitet, at man tager sin hund med på udstilling - særligt hvis det er ens eget hjemmerørte opdræt – er det godt nok, har man set rigtigt, da man valgte lige netop den hvalp ud, er det fuldkommen skævt det man har set i den hvalp – har man overhovedet en sk.. forstand på hunde og opdræt. Mange spørgsmål.
. Men afsted skulle vi altså og da Aars og Hobro passede med hvalpenes intro i babyklassen - en klasse Dansk Terrier Klub har beholdt siden DKK indførte den igen for et par år siden og droppede igen - en dejlig uforpligtende klasse for både udstiller og baby - rig lejlighed for hvalpene til at møde en hel masse andre hunde i alle størrelser og aldre - og vi samtidig fik lejlighed til at møde gode venner efter lang tids fravær fra udstillingerne - ja så var det bare om at komme afsted.
Hvalpene lagde ud med, meget højlydt at meddele resten af udstillingen i Aars, at nu ankom vi altså. Men efter at have været rundt og hilse på nogle af de andre hunde, dæmpede de sig ned og tog det hele i stiv arm.
Og hvordan gik det så med vores hjemmerørte hvalpe? Jo vi må konstatere, at Annabelle nok trænger til lidt mere ringtræning - i hvertfald havde hun meget travlt med alt muligt andet end at høre efter hvad Frede mente hun skulle gøre. Men et Særdeles Lovende fik hun dog ud af det og en placering som 3. bedste baby (der var 3 babyer tilmeldt i parsonringen :-) ).
Lille Albert fik også Særdeles Lovende og blev til vores store forundring (og min uforbeholdne stolthed) placeret som bedste baby i racen. Det betød, at han så skulle ind i store ring om eftermiddagen og konkurrere mod alle de andre bedst i racen-babyer fra de andre terrierracer der deltog.
Tiden gik og lille Albert blev træt - så træt at han dårligt gad stå op, da det endelig blev tid til, at han og jeg skulle i ringen til BIS baby. Men ind kom vi og Albert opførte sig faktisk rimeligt pænt - vi blev udpeget sammen med 3 andre babyer til at blive i ringen. Okay så var 4.bedste babyplaceringen sikker.
4.pladsen blev uddelt - ikke til Albert. Hurra - så ville vi få mindst en 3.plads.
Man opfatter ikke noget som helst når man er i ringen - så jeg har ingen anelse om hvem eller hvilken race de andre hunde var.
3. pladsen blev givet - heller ikke Albert. Uha - så ville det blive enten 1. eller 2. pladsen. Vi blev sendt rundt i ringen igen Albert og jeg. Albert travede som en drøm. Og der kom den - den store flotte røde roset, der viste at min egen lille Albert var BIS baby. BIS-BABY. Yes!
Næste dag skulle Kresten Scheel der var BIS dommer i Aars, dømme Parsons i Hobro og her er hvad han skrev i Alberts kritik:
"3,5 mdr velproportioneret stilfuld, en lille showmaskine, meget smuk, prima hovede med moderat høj skalle, velansatte ører, prima overlinie, velvinklet for og bag, prima pels, fine bevægelser set fra alle sider med god skridtlængde."
Sådan! Så kan det ikke blive ret meget bedre.
Mors egen lille Albertdreng.
Annabelle fik den meget søde kritik at hun var velproportioneret og tuttenuttekær - og det kan jeg kun give ham helt ret i. Men hun trænger godt nok til at blive ringtrænet.
Billede af Albert kommer så snart jeg kan få taget mig sammen til at tage et ordentligt et af ham.
. Men afsted skulle vi altså og da Aars og Hobro passede med hvalpenes intro i babyklassen - en klasse Dansk Terrier Klub har beholdt siden DKK indførte den igen for et par år siden og droppede igen - en dejlig uforpligtende klasse for både udstiller og baby - rig lejlighed for hvalpene til at møde en hel masse andre hunde i alle størrelser og aldre - og vi samtidig fik lejlighed til at møde gode venner efter lang tids fravær fra udstillingerne - ja så var det bare om at komme afsted.
Hvalpene lagde ud med, meget højlydt at meddele resten af udstillingen i Aars, at nu ankom vi altså. Men efter at have været rundt og hilse på nogle af de andre hunde, dæmpede de sig ned og tog det hele i stiv arm.
Og hvordan gik det så med vores hjemmerørte hvalpe? Jo vi må konstatere, at Annabelle nok trænger til lidt mere ringtræning - i hvertfald havde hun meget travlt med alt muligt andet end at høre efter hvad Frede mente hun skulle gøre. Men et Særdeles Lovende fik hun dog ud af det og en placering som 3. bedste baby (der var 3 babyer tilmeldt i parsonringen :-) ).
Lille Albert fik også Særdeles Lovende og blev til vores store forundring (og min uforbeholdne stolthed) placeret som bedste baby i racen. Det betød, at han så skulle ind i store ring om eftermiddagen og konkurrere mod alle de andre bedst i racen-babyer fra de andre terrierracer der deltog.
Tiden gik og lille Albert blev træt - så træt at han dårligt gad stå op, da det endelig blev tid til, at han og jeg skulle i ringen til BIS baby. Men ind kom vi og Albert opførte sig faktisk rimeligt pænt - vi blev udpeget sammen med 3 andre babyer til at blive i ringen. Okay så var 4.bedste babyplaceringen sikker.
4.pladsen blev uddelt - ikke til Albert. Hurra - så ville vi få mindst en 3.plads.
Man opfatter ikke noget som helst når man er i ringen - så jeg har ingen anelse om hvem eller hvilken race de andre hunde var.
3. pladsen blev givet - heller ikke Albert. Uha - så ville det blive enten 1. eller 2. pladsen. Vi blev sendt rundt i ringen igen Albert og jeg. Albert travede som en drøm. Og der kom den - den store flotte røde roset, der viste at min egen lille Albert var BIS baby. BIS-BABY. Yes!
Næste dag skulle Kresten Scheel der var BIS dommer i Aars, dømme Parsons i Hobro og her er hvad han skrev i Alberts kritik:
"3,5 mdr velproportioneret stilfuld, en lille showmaskine, meget smuk, prima hovede med moderat høj skalle, velansatte ører, prima overlinie, velvinklet for og bag, prima pels, fine bevægelser set fra alle sider med god skridtlængde."
Sådan! Så kan det ikke blive ret meget bedre.
Mors egen lille Albertdreng.
Annabelle fik den meget søde kritik at hun var velproportioneret og tuttenuttekær - og det kan jeg kun give ham helt ret i. Men hun trænger godt nok til at blive ringtrænet.
Billede af Albert kommer så snart jeg kan få taget mig sammen til at tage et ordentligt et af ham.
Kommentarer
Send en kommentar