Så blev de tre måneder gamle - Albert og Annabelle. Albert består ikke af andet end lange ben og store fødder - med andre ord en ægte teenagedreng. Annabelle er den lille forkælede prinsesse med et temperament som en madglad italiensk primadonna.
Som en ægte forkælet lillesøster i flokken er det lykkes for hende, at fedte sig ind hos vores store airedaledreng Jack, der normalt ikke gider finde sig i den slags anmasende opførsel fra andre hunde. Men Annabelle må både bide ham i bagbenene, gå under bugen på ham og ligge tæt op ad ham uden at han brøler op. Det er et kosteligt syn, at se den store sorte og brune hanhund i fuld fart på vej op i baghaven med en lille bitte hvid lort af en hvalp piskende bag efter sig, alt hvad de små ben kan klare.
Bagefter kommer de lige så stolt travende tilbage når Jack og Annabelle har klaret og jaget hvad det end måtte være af trusler væk fra området.
Bortset fra det går det meste af tiden med at drille deres mor Bindie, drille Jack og drille Amanda, hjælpe mig med at sortere vasketøj, låne sko, splitte køkkenruller ad (sådan en fylder ret meget når den er blevet delt i mange dele), tisse på gulvet (vi har endnu ikke helt fanget ideen i det der med at gå udenfor og gøre den slags - desuden har vi nogen gange for travlt til lige at finde tid til at gå ud), stjæle sokker og gemme dem under sengen og tusinde andre ting, så de er meget trætte om aftenen når vi går i seng.
De tegner til at blive rigtig pæne begge to og nu vil det vise sig, om dommerne mener det samme. I hvertfald har der indtil nu, ikke været et eneste tidspunkt hvor man hat tænkt: Nej nu er de da helt skævt skruet sammen.
Som en ægte forkælet lillesøster i flokken er det lykkes for hende, at fedte sig ind hos vores store airedaledreng Jack, der normalt ikke gider finde sig i den slags anmasende opførsel fra andre hunde. Men Annabelle må både bide ham i bagbenene, gå under bugen på ham og ligge tæt op ad ham uden at han brøler op. Det er et kosteligt syn, at se den store sorte og brune hanhund i fuld fart på vej op i baghaven med en lille bitte hvid lort af en hvalp piskende bag efter sig, alt hvad de små ben kan klare.
Bagefter kommer de lige så stolt travende tilbage når Jack og Annabelle har klaret og jaget hvad det end måtte være af trusler væk fra området.
Bortset fra det går det meste af tiden med at drille deres mor Bindie, drille Jack og drille Amanda, hjælpe mig med at sortere vasketøj, låne sko, splitte køkkenruller ad (sådan en fylder ret meget når den er blevet delt i mange dele), tisse på gulvet (vi har endnu ikke helt fanget ideen i det der med at gå udenfor og gøre den slags - desuden har vi nogen gange for travlt til lige at finde tid til at gå ud), stjæle sokker og gemme dem under sengen og tusinde andre ting, så de er meget trætte om aftenen når vi går i seng.
De tegner til at blive rigtig pæne begge to og nu vil det vise sig, om dommerne mener det samme. I hvertfald har der indtil nu, ikke været et eneste tidspunkt hvor man hat tænkt: Nej nu er de da helt skævt skruet sammen.
Annabelle stikker hovedet op mellem geranium
Albert, Annabelle og Bindie under en rhododendron
Albert kigger frem
Albertdrengen
Kommentarer
Send en kommentar